Lægeerklæring: hvad den dækker og hvad den koster

Hvad en attest er, og hvad den ikke er

En attest er lægens skriftlige udsagn til nogen andre end dig selv: en arbejdsgiver, en kommune, et forsikringsselskab, en myndighed eller en uddannelsesinstitution. Modtageren skal kunne handle på indholdet, og derfor er der krav om, at det er præcist og kan dokumenteres.

En sygemelding er noget andet. At melde sig syg er din egen besked til arbejdspladsen, og den kræver ingen læge. Først hvis arbejdsgiveren efterfølgende beder om dokumentation, kommer en attest ind i billedet.

En recept er heller ikke en attest. Den giver dig adgang til et lægemiddel på apoteket og siger ingenting om arbejdsevne, sygdomsvarighed eller egnethed. En recept kan derfor ikke bruges som dokumentation over for en arbejdsgiver, en kommune eller et forsikringsselskab, uanset hvad der står på den.

De typer, folk oftest spørger om

Mulighedserklæringen handler om, hvad du kan, ikke om hvad du fejler. Den udfyldes i to dele: en del i fællesskab af dig og arbejdsgiveren om arbejdsopgaver og mulige skånehensyn, og en del af lægen, der vurderer, om planen er forsvarlig. Diagnosen står der ikke nødvendigvis.

En friattest er lægens vurdering af, om du er uarbejdsdygtig, og hvor længe. Den bestilles typisk af arbejdsgiveren, når der ønskes en mere klassisk bekræftelse på fraværet.

Kommunen bruger sine egne attestblanketter i sygedagpengesager og i sager om arbejdsevne, og de udveksles direkte mellem kommunen og lægen. Du skal give samtykke, men du bestiller dem ikke selv.

Hertil kommer attesterne til bestemte formål: helbredsattest i forbindelse med kørekort, attest til en afbestillings- eller rejseforsikring, attest til et forsikringsselskab i forbindelse med en police eller en skade, og attester til uddannelse, idræt eller dykning. Fælles for dem er, at det er modtageren, der bestemmer formatet og blanketten.

Prisen, og hvem der betaler

Attester er ikke en del af den behandling, den offentlige sygesikring dækker, og der er derfor ikke tilskud til dem. Det gælder også, selvom du får attesten hos din egen læge.

Hovedreglen er, at den, der beder om attesten, betaler den. Beder arbejdsgiveren om dokumentation, er det arbejdsgiveren, der afholder udgiften, og det samme gælder forsikringsselskabet og kommunen i deres egne sager.

Nogle attester afregnes efter faste takster, der er aftalt mellem lægerne og den myndighed, som bestiller dem. Rent private attester prissætter den enkelte klinik selv, og beløbet varierer derfor fra sted til sted. Spørg om prisen, når du bestiller tid, og medbring den blanket, modtageren kræver.

Du betaler for den tid, lægen bruger, også når svaret bliver et andet, end du håbede. En attest, hvor lægen ikke kan bekræfte det ønskede, er stadig et udført stykke arbejde.

Hvad lægen må skrive

En attest skal være sandfærdig, og lægen skal forholde sig uafhængigt til det, der attesteres. I praksis betyder det, at lægen kun kan skrive det, der er konstateret ved en undersøgelse eller fremgår af journalen.

Derfor kan en læge sjældent bekræfte en sygdomsperiode, der ligger tilbage i tiden, og som ingen læge har set. Var du syg i en uge uden kontakt til sundhedsvæsenet, findes der intet journalnotat at bygge på, og attesten kan ikke skrives bagudrettet efter hukommelse.

Lægen skriver heller ikke kun det, du beder om, hvis det giver et misvisende billede. Attester bruges til at træffe afgørelser med konsekvenser for andre end dig, og derfor er lægen bundet af det, der reelt kan dokumenteres.

Du har ret til at se en attest, før den sendes, og du skal give samtykke til, at oplysningerne videregives. Er du uenig i indholdet, skal det tages med lægen, inden attesten afsendes.

Derfor kræver en attest som regel fremmøde

De fleste attester bygger på noget, der skal måles eller ses: blodtryk, syn, bevægelighed, hudforandringer eller en samlet vurdering af, hvordan du fungerer i hverdagen. Det er ikke oplysninger, du kan levere om dig selv i et spørgeskema.

Dertil kommer, at modtageren skal kunne stole på afsenderen. Attester til danske arbejdsgivere, kommuner og myndigheder hviler på det danske attestsystem og de blanketter, der hører til, og forudsætter en læge, der indgår i det system.

Endelig hænger attesten sammen med din journal. Den læge, der kender forløbet og har prøvesvarene, kan svare på spørgsmålet; en læge uden adgang til de oplysninger kan ikke.

Det, vi ikke udsteder

Vi udsteder ingen lægeerklæringer og ingen attester. Det gælder mulighedserklæring, friattest, attester til kommunen, helbredsattest til kørekort og dokumentation til forsikringsselskaber. Det har vi ikke tilbudt, og vi gør det ikke.

Grunden er både praktisk og formel. Vurderingen hos os sker på grundlag af en formular, som en læge gennemgår; der er ingen videosamtale, ingen telefonsamtale, ingen chat og ingen undersøgelse. Og lægen har polsk lægeautorisation nr. 3211301, ikke dansk autorisation, og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket attester til danske modtagere som regel forudsætter. Tjenesten drives af MEDINOW Sp. z o.o. med hjemsted i Olsztyn i Polen (NIP 7394034704, KRS 0001242750).

Det, vi udsteder, er en grænseoverskridende recept i PDF, som sendes på mail. Formen følger bilaget til gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU, og anerkendelsen i et andet medlemsland hviler på artikel 11 i direktiv 2011/24/EU. Hvad recepten skal indeholde, kan du læse på /blog/krav-graenseoverskridende-recept/, og hvordan et apotek ser på den, er beskrevet på /blog/eu-recept-dansk-apotek/.

Vi har ikke adgang til det danske receptsystem, så der følger ingen kode med, og du møder op på apoteket med udskriften eller filen. Om lægemidlet udleveres, afgør farmaceuten. Afhængighedsskabende midler, altså narkotiske og psykotrope stoffer, er undtaget fra ordningen efter artikel 11, stk. 6, i direktiv 2011/24/EU.

Honoraret dækker den lægelige vurdering. Afviser lægen af medicinske eller juridiske grunde, refunderes honoraret. Du har mindst 7 dage til at sende den dokumentation, lægen beder om, og kan sagen ikke afsluttes, refunderes honoraret fuldt ud.

Hyppige misforståelser

At arbejdsgiveren altid kan kræve en attest fra første fraværsdag. Hvad der kan kræves hvornår, følger af ansættelsesaftalen og af den overenskomst, der gælder på arbejdspladsen, og det er arbejdsgiveren, der betaler for den attest, der bestilles.

At lægen kan skrive erklæringen, mens du venter. Flere blanketter udveksles mellem myndighed og klinik og har egne frister, og lægen skal bruge journal og eventuelt prøvesvar, før noget kan attesteres.

At en afvist attest er spildte penge. Lægen har udført en vurdering, og den betales, uanset konklusionen. Det er den samme logik, der gælder for en lægelig vurdering, som ikke ender med en recept; den er gennemgået på /blog/hvad-koster-recept-online/.

At en gyldig recept i sig selv dokumenterer sygdom. Det gør den ikke. En recept siger, at et lægemiddel må udleveres, og hvor længe den kan bruges, er et selvstændigt spørgsmål, som er beskrevet på /blog/hvor-laenge-gaelder-recept/.